29. marts 2024

Farum: En ca. 25-årig mand røvede kort før kl. 21 mandag aften en tankstation på Frederiksborgvej i Farum.

Under røveriet pressede gerningsmanden en såkaldt 'butterflykniv' mod den 18-årige kvindelige ekspedients ryg.

Ifølge Nordsjællands Politi fik røveren intet udbytte ved røveriet.

Gerningsmanden beskrives som: mand, ca. 25 år, ca. 175 cm, sydlandsk udseende, iført sort hættetrøje med lynlås, hvide bukser, dækkede ansigtet med et hvidt tørklæde med røde/lyserøde prikker/motiver.

– rl