20. april 2024

Jægerspris: En 60-årig mand døde onsdag aften efter en soloulykke på en firehjulet motorcykel – en ATV.

Den 60-årige kom kørende mod nord ad Bygaden i Gerlev ved Jægerspris, da han påkørte en færdselsdæmpende chikane med det ene baghjul. Ved påkørslen mistede den 60-årige herredømmet over sin firehjulede motorcykel og blev slynget af, mens den væltede.

Den 60-årige blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han afgik ved døden som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved ulykken.

– rl