19. april 2024

Hele landet: I denne uge er politiet ude på veje og gader i hele landet for at måle hastigheden.

Politiet vil foretage hastighedsmålinger i byer, på landeveje og motorveje med laser, fra patruljevogne og med fotovogne.

Den målrettede kontrol er en del af en fælleseuropæisk hastighedskontrol, hvor alle lande, som er medlem af det europæiske færdselspoliti-netværk TISPOL, deltager. Netværkets hovedformål er at reducere antallet af personer, der kommer til skade og bliver dræbt i trafikken.

Selv om der primært fokuseres på hastighed i den pågældende uge, vil betjentene også notere alle andre overtrædelser af færdselsloven, de støder på.

Også onsdag den 30. april vil politiet holde ekstra meget øje med fartsyndere, da det er en stor rejsedag op til Kristi Himmelfartsferien.

– rl