'Rockertype' overfaldt bilist




Allerød: En 51-årig mand fra Slangerup blev tirsdag morgen overfaldet efter at han var blevet påkørt.

Overfaldet skete, da den 51-årige kom kørende i østlig-retning ad Amtsvejen. Pludselig bliver han påkørt bagfra af en bil. Føreren af bilen, som påkørte den 51-årige tilkendegav at han skulle køre ind til siden, hvilket den 51-årige gjorde.

Her blev den 51-årige overfuset og slået i maven med et knytnæveslag af manden som havde kørt op i ham.

Overfaldsmanden steg herefter ind i sin bil igen og kørte væk fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som værende mand, 35-40 år, ca 175 cm høj, fedladen, lyshåret, kraftige overarme og 'rockertype'. Han var iført en t-shirt.

Optrinnet gav anledning til en større ophobning af trafik på stedet og politiet beder vidner til episoden om at henvende sig til Nordsjællands Politi i Hillerød på telefon 48 26 14 48.

– po




123456789