28. marts 2024

Haslev: En 29-årig mand bed lørdag aften en betjent så kraftigt i armen, at biddet gik gennem både jakke og hud. Det fortæller DR P4 Sjælland.

Den 29-årige var taget til fest i Dalbyhallen i Dalby ved Haslev. Men af ukendte årsager gik han amok, først på dørmanden ved festen og senere på politiet. Da politiet i forvejen kender manden for at nikke skaller, tog politifolkene ingen chancer. Men hverken peberspray, stave eller håndjern kunne få den 29-årige til at holde sig i ro.

Da det endelig lykkedes betjentene at få den 29-årige ind på bagsædet af patruljevognen, bed han den ene betjent så kraftigt, at betjenten måtte til behandling på skadestuen.

– rl