25. april 2024

Greve: En 42-årig mand, der lørdag aften blev fundet død i sin lejlighed i Grønlykkeparken i Greve, blev dræbt med knivstik. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 42-årige førtidspensionist Claus Herløv Nielsen, blev onsdag opduceret på Retsmedicinsk Institut hvor det blev fastslået, at han var blevet dræbt med flere alvorlige knivstik. Obduktionen viste også, at der havde været tale om kamp mellem de involverede parter.

Claus Herløv Nielsen blev sidst konstateret i live fredag den 14. marts, hvor han var i kontakt med familiemedlemmer.

To dage senere, søndag den 16. marts klokken ni om aftenen, blev der konstareret blod på udersiden af den 42-åriges entredør.

Søger vidner
Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne tale med vidner, der har set Claus Herløv Nielsen i dagene omkring den 14. – 16. marts, har kendskab til hans normale færden og omgangskreds eller som kender personer som har skader på sig selv eller blodigt tøj, som kan stamme fra en forbrydelse. Politiet vil også gerne høre fra folk der har set en kniv ligge gemt eller henkastet i lokalområdet Greve/Hundige.

Dræbte beskrives som en 42 årig mand, 182 cm, rødbrunt kort hår. Han var iført langærmet blå cowboyskjorte herunder en turkis T-shirt. Benklæderne var et par grå joggingbukser.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på tlf. 46 35 14 48.

– rl