28. marts 2024

Fodbold vold: F.C. Københavns sikkerhedsfolk har siden balladen på Næstved Stadion i lørdags studeret både fotos og videooptagelser af balladen. Undersøgelserne resulterer nu i at 12 personer får karantæne på ubestemt tid. Karantæne gælder i forbindelse med F.C. Københavns kampe, både i Parken og på udebane.

En karantæne på ubestemt tid betyder at personen får minimum 2 års karantæne, men karantænen kan være betydelig længere – helt op til livstid.

– Disse typer er som en tumor for enhver fodboldklub, ja vel sagtens for samfundet som helhed, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at fjerne dem fra nogen som helst form for tilknytning til F.C. København, siger Flemming østergaard.

– rl