24. april 2024

København: Beboerne i fire opgange i Wittenberggade blev ved 22.30-tiden søndag aften evakueret. Det oplyser Københavns Brandvæsen.

Brandvæsnet var blevet kaldt ud til en brand i en affaldscontainer i en kælder i ejendommen, men da branden var slukket konstateredes det, at tre gasmålere i kælderen var utætte og lækkede gas.

Beboerne blev evakueret og samlet af politiet i et nærliggende beboerhus.

Brandfolkene gik igang med at foretage udluftning af ejendommen mens gasvagten fik lukket for gassen til ejendommen.

Beboerne kunne senere vende tilbage til deres lejligheder efter endt udluftning.

– rl