19. april 2024

Holbæk: To maskerede mænd røvede kort før klokken et i nat Mega Bowl i Holbæk.

De to gernignsmænd kom ind ad en bagdør hvor de med et oversavet jagtgevær og en knippel, tvang personalet til at lægge sig på gulvet.

Gerningsmændene tog et større pengebeløb, før de forsvandt ud af bagdøren med byttet.

Den ene gerningsmand beskrives som mand, udenlandsk udseende, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført maske, en lysgrå sweatshirt med hætte, sorte Reebok bukser og mørke kondisko.

Den anden gerningsmand beskrives som mand, undelandsk udseende, ca. 170 cm høj og spinkel af bygning. Han var iført maske, lysegrå sweatshirt med hætte, sorte bukser og mørke sko.

De to mænd talte dansk uden accent indbyrdes.

Den ene af gerningsmændene bar på en mørk rygsæk med et lyst logo.

– ms