Glemt taske udløste bombealarm

Holbæk: En efterladt taske udløste sidst på eftermiddagen bombealarm på posthuset i Holbæk.

Hverken posthusets personale eller politiet turde at røre ved tasken, hvorfor Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt til stedet.

Området omkring posthuset og en del af banegårdspladsen blev afspærret af politiet og togdriften blev indstillet.

Omkring kl. 18.20 dukkede taskens ejer op og bombealarmen kunne derefter afblæses.

Kl. 18.40 meddelte DSB togdriften var sat igang igen.

– rl