Bil kørte ind i hus

Fårevejle: En 45-årig kvindelig bilist kørte i morges ind i et hus på Kalundborgvej i Fårevejle Stationsby i Odsherred.

Meldingen til politiet lød i første omgang på, at der var ild i bilen og at der var fare for at huset ville styrte sammen.

Det viste sig dog, at der hverken var ild i bilen, eller at huset var i fare for at styrte sammen, selvom huset havde slået revner ved påkørslen.

Den 45-årige kvinde blev bragt til sygehuset i Holbæk til undersøgelse.

– rl