28. marts 2024

Næstved: En politipatrulje standsede tirsdag kl. 17.30 helt rutinemæssigt en svensk indregistreret mørkeblå Ford Mondeo på Jernbanegade i Næstved.

Under kontrollen meddelte politiets vagtcentral, at der netop var blevet begået et butikstyveri mod guldsmeden på Skomagerrækken i Næstved og at gerningsmændende var kørt fra stedet i en tilsvarende bil.

Ved en yderligere kontrol af bilen, fandt patruljen smykker fra guldsmeden og tyvekoster til en værdi af i alt ca. 130.000 kroner oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Fire personer blev anholdt, tre mænd og en kvinde, alle af rumænsk afstamning.

– ms