20. april 2024

København: En 26-årig kvinde blev kort før klokken syv tirsdag morgen påkørt af en flugtbilist i krydset Mimersvej/Jagtvej på Nørrebro i Købenahvn.

Ifølge politiet kørte bilisten over for rødt og ramte den 26-årige kvindelige cyklist, for derefter at stikke af fra ulykken.

Kvinden blev hårdt kvæstet kørt på hospitalet, hvor hun døde af sine kvæstelser.

Vidner til ulykken kunne over for politiet beskrive bilen og det lykkedes også politiet at finde frem til nummerpladen og dermed ejeren af bilen.

I løbet af eftermiddagen meldte fugtbilisten, en 26-årig mand, sig selv til politiet.

Den 26-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.

– po