Skole i flammer i nat

Bagsværd: Brandfolk fra Gladsaxe, Ballerup og Lyngby-Taarbæk blev sat ind mod flammerne, da Værebro Skole i Bagsværd i aftes brændte.

Alarmen indløb omkring kl. 22.30.

Flere af skolens klasselokaler er udbrændt, det samme er et par lokaler i SFO'en ligesom taget på en del af skolen er brændt og dele af lofterne er faldet ned som følge af branden.

I de kommende dage skal der ryddes op og gøres klar til at modtage eleverne, når de på mandag vender tilbage efter vinterferien.

– po