25. april 2024

Vordingborg: Den 46-årige mand, der tirsdag morgen påkørte og dræbte en 8-årige pige ved Remkolde, har indrømmet at han gennem flere år har haft et hash forbrug. Det skriver DR P4 Sjælland.

Pigen fulgtes med sin 10-årige storebror på vej i skole og var ved at krydse landevejen, da hun blev kørt ned.

Pigen blev kørt til Næstved Sygehus, hvor hun blev erklæret død.

Ifølge P4 Sjælland mener politiet at manden var påvirket da ulykken skete. Der er blevet udtaget prøver, som skal kontrolleres for både spiritus, hash og medicin.

Efter foreløbige opmålinger på ulykkestedet anslår politiet den 46-åriges hastighed til omkring 100 km/timen, på en strækning hvor der er 80 km/t fartbegrænsning.

– rl