28. marts 2024

Roskilde: En vred mand spyttede torsdag eftermiddag en buschauffør i ansigtet. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Den vrede mand stod på bussen på Københavnsvej kort efter kl. 16.30. Passageren var meget ophidset og skældte chaufføren og råbte bl.a. 'Hvorfor samler du ikke folk op, din nar?'

Herefter spyttede den ophidsede passager chaufføren i ansigtet og der opstod håndgemæng mellem chaufføren og passageren.

Selvom chaufføren forsøgte at tilbageholde manden, lykkedes det ham at slippe fri og stikke af fra stedet.

– po