Over 14.500 trafikanter taget med sprit i blodet




"Arkivfoto:Hele landet: Sidste år standsede politiet 14.568 spirituspåvirkede trafikanter. Det er omtrent samme antal som året før, hvor 14.941 bilister, motorcyklister eller knallertkørere fik besked på at lade deres køretøj stå og følge med til en blodprøveudtagning.

I 2007 blev 2931 af spritbilisterne afsløret, fordi de var involveret i færdselsuheld. Resten blev standset i forbindelse med patruljekørsel og målrettede spritkontroller.

Rigspolitiets statistik viser, at det er i sommermånederne fra maj til september, at de fleste alkoholpåvirkede trafikanter er blevet standset. Da lå antallet på mellem 1009 og 1174 per måned. Januar var den måned, hvor politiet fik fat i færrest; nemlig 786.

De fleste standsede spirituspåvirkede bilister, dvs. 21,3 procent, er mellem 46 og 50 år gamle. De helt unge mellem 18 og 24 år udgør 18,3 procent af det samlede antal.

– rl

123456789