25. april 2024

Slagelse: Tre maskerede mænd røvede onsdag aften Monte Carlo Spilleland på Jernbanegade i Slagelse.

De tre røvere kom ind i Monte Carlo et kvarter før lukketid. Her truede de med en kniv og slog en ansat med et jernrør, hvorefter de stjal 15.000 kroner fra en skuffe og et mindre værdiskab, som stod i en vindueskarm.

Røverne tog et nøglebundt med sig, da de forlod stedet.

De tre røvere beskrives som:

A: Mand, 17-22 år, 175-180 cm høj, afrikansk/somalisk herkomst, spinkel til almindelig af bygning. Han var iført jakke med hætte og hvid firkant på venstre bryst.

B: Mand, 17-22 år, formentlig dansk, 180-185 cm høj, muskuløs. Han var iført hvid hættetrøje med sorte lodrette striber, der krydsede hinanden og maskeret med et tørklæde for underansigtet. Mellemgrønne bukser.

C: Mand, 17-22 år, ukendt nationalitet, almindelig af bygning. Han var iført grøn sweater med hætte og maskeret for underansigtet med et tørklæde. Hvide bukser og spidse sko.

– ms