26. april 2024

Frederiksværk: Politiet fandt ca. 1000 kanonslag under en ransagning i Frederiksværk.

Politiet fik kort efter kl. 3 natten til fredag en anmeldelse om, at der blev kastet kraftige kanonslag fra en lejlighed i en beboelsesblok på Strandvejen i Frederiksværk.

Politiets patruljer fandt frem til lejligheden og under en efterfølgende ransagning af lejligheden samt et tilhørende kælderlokale, fandt betjentene ca. 1000 kanonslag.

Nordsjællands Politi oplyser, at de 1000 kanonslag svarer til mere end 2 kg rent krudt.

– rl