29. marts 2024

Stensved: En familie måtte i nat redde sig ud af deres brændende hus på Parkvej i Stensved.

Familien – far, mor og deres tre børn – havde ligget og sovet, da faderen blev vækket af en knitren og med en fornemmelse af at der var noget galt.

Da han kom ud i gangen, var den fyldt med røg og fik straks konen, børnene og hundet reddet ud af det brændende hus.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser at huset var overtændt og brændte voldsomt da politipatruljen kom frem til stedet.

Ingen personer kom noget til ved branden, men der skete omfattende skader på huset ved den voldsomme brand.

Politiets teknikere skal nu undersøge brandårsagen nærmere.

– rl