'Ali' og 'Hassan' på spil i Roskilde




Roskilde: DR 2's julekalender 'Yallahrup Færgeby' har mange fans, men i Roskilde har den åbenbart to som er så glade for den, at de udgiver sig for at være to af hovedpersonerne fra den populære dukkeserie.

Onsdag aften kl. 20.30 modtog vagtcentralen en anmeldelse om, at en 13-årig dreng fra Roskilde kort forinden var blevet passet op ved et busstoppested på Holbækvej.

To 16-17 årige drenge havde overfor den 13-årige udgivet sig for at være 'Ali' og 'Hassan' og sagt at han skulle gå med OK-tanken ved Hyrdehøj.

Ved tankstationen søgte den 13-årige hjælp hos en mand, som var ved at tanke. Det fik 'Ali' og 'Hassan' til at forsvinde fra stedet.

Da politiet efterfølgende besøgte den 13-årige og hans mor, roste betjentene den 13-årige for at have holdt hovedet koldt og søgt hjælp.

Politiet er bekendt med signalementet på virkelighedens 'Ali' og 'Hasan'.

– rl

123456789