20. april 2024

Kokkedal: Beboerne i to opgange i Egedalsvænge i Kokkedal, måtte tirsdag aften evakuere da der var udbrudt brand i en lejlighed.

Branden var så kraftig, at evakueringen blev skønnet nødvendig oplyser Nordsjællands Politi.

Branden blev anmeldt kl. 18.43 og tyve minutter senere var brandfolkene færdige med at slukke ilden.

Lejligheden blev efterfølgende afspærret og politiets teknikere skal nu undersøge branden nærmere.

– ms