27. april 2024

Nærum: En 40-årig mand fra Lyngby blev i nat anholdt, efter et indbrud i Hjemmeplejens distrikskontor på Langebjerg i Nærum.

Under indbruddet blev to politipatruljer sendt til stedet. Da man på vejen standsede et mistænkeligt køretøj, forsøgte føreren af bilen, den 40-årige mand, at stikke af. Ved hjælp af en politihund, blev manden dog anholdt.

I bilen fandt politiet tyvekoster der stammer fra indbruddet i hjemmeplejen.

Både manden og bilen blev taget med på politistationen.

– po