29. marts 2024

Holbæk: Søndag aften begik en 50-årig mand indbrud i Superbest på Mellemvang i Holbæk.

Indbrudstyven skaffede sig adgang til supermarkedet ved at knuse en rude.

Politiet kunne genkende gerningsmanden, da man gennemså videoovervågningen fra butikken.

Kl. 00.20 anholdte politiet den 50-årige på dennes bopæl.

Han blev løsladt mandag formiddag efter at juristerne var kommet frem til, at manden ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør. Han skal dog stadig i retten for indbruddet på et senere tidspunkt.

– rl