26. april 2024

Slagelse: Søndag morgen ved 5-tiden gik en mand ind på dametoilettet på diskotek Joes Garage i Skovsøgade i Slagelse.

Inde på dametoilettet stillede manden sig til at tisse i håndvaksen. En kvinde, som kom forbi i det samme, skældte manden ud. Det tog han så ilde op, at han skubbede til kvinden, der faldt og fik en mindre flænge i hagen.

Inden politiet nåede frem til stedet, var gerningsmanden undløbet. Men i farten havde han glemt sin jakke i hvis lomme politiet fandt et pas.

Politiet regner på den baggrund med at få fat i manden.

– rl