28. marts 2024

Kokkedal: Onsdag morgen anmeldte en 28-årig mand at han havde overrasket to biltyve, der efterfølgende havde skubbet ham ind i huset og låst ham inde på et toilet. Da han kom ud fandt han sin kone liggende død.

Torsdag valgte politiet at anholde manden for drabet på sin 3 år yngre kone.

Det var flere uoverensstemmelser mellem mandens forklaring og de tekniske beviser, der fik politiet til at anholde manden. Præcis hvilke uoverensstemmelser der er tale om, ønsker politiet ikke at oplyse.

Obduktionen viste, at den 25 årige kvinde blev kvalt.

Den 28-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag.

– po