20. april 2024

Valg 07: Ny Alliances forslag om at forbyde biler i bykerner møder modstand fra formanden for Vesterbro Handelsstands Forening, Tonny Overmans.

Han mener at forslaget vil betyde butiksdød.

– De fleste små butikker. Det ved vi fra Vesterbro og Frederiksberg, hvor man nogle steder har nedlagt parkeringspladser. Alene på Gammel Kongevej har man lukket omkring 35 butikker på grund af det. Et år efter skete det samme på Vesterbrogade, hvor cirka 30 butikker efterfølgende lukkede, siger Tonny Overmans til DR København.

Tanken bag forslaget er dels at gøre mindske forureningen i byerne og dels at lokke flere shoppere til.

Men det tror Tonny Overmans ikke på vil ske:

– Det tror jeg ikke på. Måske vil det være tilfældet i sommerperioden, hvor de kan gå sig en tur, men så snart det regner, og det gør det jo som regel i Danmark, så kører de ud til Field's eller Fisketorvet. De gider ikke at vade rundt i indre by.

Det er ikke kun den indre by i København som Ny Alliance har i kikkerten i forslaget, men alle større købstæder og byer. Det fremgår af det trafikpolitiske udspil som partiet offentliggjorde torsdag.

– ms