19. april 2024

"Arkivfoto:
Ringsted: To politifolk måtte ved 2-tiden i nat springe til siden, da en bil forsøgte at påkøre dem.

Forinden havde de to betjente set to mistænkelige personer gå rundt og lyse ind i biler på Søndergade i Ringsted. Betjentene holdt øje med personerne og da de på et tidspunkt lagde 'noget' ned i bagagerummet på en bil, ville betjentene tale med dem. Bilen speedede op kraftigt op og de to politifolk måtte springe til side for at undgå at blive ramt.

Bilen, en firdørs bordeaux Peugeot personbil, med et udenlandsk registeringsnummer P392RGT, forsvandt mod Køgevej.

Lokalpolitiet i Ringsted vil meget gerne høre fra vidner, der har bemærket den nævnte bil et eller andet sted, evt. på campingpladser eller lignende, idet de pågældende mistænkes for at kunne sættes i forbindelse med indbrud i biler, ligesom de skal afhøres omkring deres adfærd i nat. Ring 114 eller 57611448.

– rl