28. marts 2024

Kalundborg: Lørdag formiddag blev en 40-årig mand fra Kalundborg anholdt. Han havde forinden truet sin ekskone med, at han ville skære lemmerne af hende og hendes nærmeste. En kniv var hugget ind i en væg.

Den 40-årige mand var opfarende og havde snittet sig lidt i armene.

Han blev efter anholdelsen tilset af en læge og dernest sat i detentionen. Efter endt afhøring blev han løsladt. Sagen vil senere blive behandlet i retten.

– rl