20. april 2024

Stevns: Lokalpolitiet i Køge har nu identificeret den mand, der tirsdag blev kørt ned på Stevnsvej. Manden gik midt på vejen og en 39-årig mandlig bilist havde, ifølge politiet, ikke mulighed for at undgå at påkøre manden, som blev dræbt på stedet.

Den afdøde bar ingen personlige papirer på sig, hvorvor politiet ikke umiddelbart kunne identificere ham. Derfor valgte politiet at offentliggøre et billede af manden. Det fik personalet på et bofælleskab, hvor han boede til at kontakte politiet.

Den afdøde er en 54-årig mand med libanesisk baggrund. Han har boet i Valby i et bofællesskab for hjemløse.

Han var dement og psykisk syg, og det formodes, at han blot har taget et tilfældigt tog fra Københavnsområdet og ved en tilfældighed er havnet på Stevns, som han ikke har nogen tilknytning til.

På baggrund af oplysninger om den 54-årige mand, er det politiets opfattelse, , at der er tale om en ulykkelig hændelse og at der altså ikke er tale om selvmord, hvilket ellers var fremme i starten af sagen.

Den afdødes familie er underrettet om dødsfaldet. Han efterlader sig hverken kone eller børn.

– ms

Læs også: