19. april 2024

Køge: En 55-årig leder af en SFO i Køge er blevet sigtet for besiddelse af børneporno.

"Arkivfoto:Politiet i Køge har efterforsket en sag, hvor den 55-årige leder af SFO'en på Hastrupskolen, har downloadet børneporno fra internettet i perioden 12. juni til 5. juli.

Efterforskningen begyndte, efter en henvendelse fra tysk politi.

Politiet fjernede en PC under ransagningen af mandens hjem, i midten af juli og den 24. august blev han så afhørt af politiet.

Køge Kommune fritog manden fra tjeneste med øjeblikkelig virkning, da politiet gik i gang med at efterforske sagen. Men hverken ansatte eller forældre blev orienteret af kommunen. De kunne i stedet læse om sagen i Ekstra Bladet tirsdag.

'Det er en dybt alvorlig sag med store menneskelige konsekvenser, så derfor har vi afventet resultatet af politiets efterforskning, før vi ville orientere forældre og ansatte nærmere om årsagen til lederens fravær i sommer' siger Køges borgmester Marie Stærke, der ikke forventer, at SFO-lederen vender tilbage til sin stilling