28. marts 2024

Helsingør: Et indbrud udviklede sig mandag eftermiddag til et røveri, da indbrudstyven truede beboeren efter at han var blevet opdaget.

Den kvindelige beboer var kommet hjem til sin bopæl på Kongevej i Helsingør hvor hun blev mødt af en indbrudstyv påvej ud af hendes hjem. Tyven havde en hvid plastpose med, som kvinden greb fat i.

Det fik tyven til at true kvinden med, 'at hvis hun ikke stoppede, så ville han blive voldelig'.

Tyven løb derefter væk fra stedet.

Indbrudstyve beskrives som en mand i alderen 40-45 år, 170-175 cm høj. Han var rødblond og kraftig til almindelig af bygning. Han var iført en grøn stofjakke, lyse bukser og dothandsker. Han lugtede af øl.

– ms