25. april 2024

København: Nørrebro gjorde sig i løbet af torsdagen klar til en stor stjerne demonstration, der skal afgå fra 69 forskellige steder i Købenahvn til fordel for et nyt Ungdomshus.

Flere butikker på Nørrebro har forsynet sine forretningsvinduer med store træplader for at undgå en gentagelse af lørdagens omfattende rudeknuseri med hærværk og plyndringer.

Københavns Kommune har sammen med Københavns Brandvæsen, lagt en række råd til byens borgere ud på sin hjemmeside i forbindelse med torsdagens stjernedemonstration. Blandt andet opfordres folk til at låse porte og døre ud til gaden, låse adgangen til baggårde, fjerne cykler og biler fra gaden og fjerne brandbart materiale og affaldscontainere fra gårde hvor der er adgang til fra gaden.

Den amerikanske ambassade har sendt en e-mail til amerikanske statsborgere hvor de opfordres til at holde sig væk fra områder, hvor der demonstreres.

Torsdagens stjernedemonstration starter kl. 17.00 fra 69 adresser i København, der alle har det tilfældes at de ligger i Nr. 69. Stjernedemonstrationens mødes på Blågårdsplads, hvorfra man ifølge planen vil gå til Rådshuspladsen.

Af Poul Nielsen