26. april 2024

Fredensborg: En 42-årig mand eftersøges i hele landet af politiet efter at han mandag eftermiddag gennembankede en kvinde på hendes bopæl på Christopher Boecks Vej i Fredensborg.

Den 42-årige er en tidligere bekendt, som kvinden havde en tilholdssag imod.

Kvinden fik mange knytnæveslag i ansigtet, ligesom hun blev slået med en paraply.

Da politiet kom til stedet, var lejligheden tom. Den 42-årige var forsvundet og kvinden var flygtet ind til en nabo.

Da patruljen fik kontakt med kvinden, kunne de konstatere, at hun havde fået mange slag i ansigtet. Hendes højre øje var lukket og højre side af læberne var hævet og hun blødte fra et sår i hovedet.

Kvinden blev hentet i en ambulance.

– rl