20. april 2024

København: En beboer i en lejlighed på Mejsevænget i Københavns Nordvest kvarter, blev i nat kørt til Rigshospitalet med forbrændinger på begge ben.

Beboeren, der var blevet forbrændt, da der omkring kl. 02.40 opstod ild i lejligheden, var kommet ud af lejligheden ved egen hjælp. Brandfolkene ydede førstehjælp ved at give beboeren ilt og køle forbrændingerne med vand indtil ambulancen kom og kunne køre patienten til Rigshospitalet.

Lejligheden ca. 25 kvm. stue blev kraftigt brand og røgskadet og resten af lejligheden, ca. 25 kvm. blev sodskadet.

– rl