Kommune advarer badegæster mod bakterier




Høj koncentration af havkolera i Sejrøbugten

Odsherred: Odsherred Kommune advarer nu både turister og fastboende om en meget høj koncentration af havkolera i Sejerøbugten.

En badevandsanalyse fra den 23. juli, viser at der er en meget høj koncentration af havbakterien Vibrio Vulnificus, populært kaldet Havkolera.

Embedslægen og sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer med følgende sygdomme udviser forsigtighed:

– nedsat leverfunktion
– sygdomme i blodet
– andre sygdomme, der svækker immunsystemet
– sygdomme, der bliver behandlet med lægemidler, der svækker immunsystemet.

Er man ellers sund og rask, kan man bade som man plejer.

– rl

123456789