26. april 2024

To rumænere anholdt for butikstyveri

Vordingborg: To rumænske mænd blev mandag eftermiddag anholdt for butikstyveri.

De to mænd, på henholdsvis 35 og 38 år, stjal parfume fra en Matas forretning i Algade i Vordingborg.

Ud fra en beskrivelse af de to gerningsmænd, kunne patruljen anholde de to mænd på en restaurant i nærheden. Tyvekosterne blev fundet i en hvid, svensk indregistret bil, som de to mænd var kørende i.

– rl