20. april 2024
"Arkivfoto:

To anholdte i sagen om en 49-årig mand der blev fundet død på en bænk i Kalundborg

Kalundborg: To mænd er blevet anholdt efter at en 49-årig mand, blev fundet død på en bænk i Kalundborg mandag.

Manden blev fundet død på en bænk i parkanlægget Ellinglund i Kalundborg. Forinden havde han fortalt en ven, at han var blevet overfaldet da han var i byen for at hente øl.

Ved obduktionen tirsdag blev det fastslået at den 49-årige døde af indre kvæstelser.

Politiet i Kalundborg vil meget gerne høre fra eventuelle vidner til overfaldet.

– rl