25. april 2024

Par på motorcykel slog på varebil med et baseballbat

Næstved: Tirsdag aften ved 19-tiden, overfaldt to personer på motorcykel en varebil på landevejen mellem Vallensved og Kyse.

Varebilen kom kørende i vestlig retning, da en hvid off-roadmotorcykel kørte op på siden af den og motorcyklens kvindelige bagsædepassager slog fire slag mod ruden i varebilens venstre fordør med et baseballbat.

Varebilens fører blev så forskrækket, at hun kørte ud i rabatten.

Motorcyklen vendte om og forsvandt i høj hastighed mod Vallensved.

Føreren af motorcyklen beskrives som: Mand, ca. 35 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning med magert ansigt, lyst hår, iført hvid styrthjelm med visir og lyst mc-dress.

Motorcyklens bagsædepassager beskrives som: Kvinde, 25-28 år, ca. 160 cm høj, spinkel af bygning, mellemblond hår, iført sort styrthjelm med viser og lyst mc-dress.

– rl