28. marts 2024

Tricktyve stjal pung og mobiltelefon fra 84-årig kvinde

Hørholm: Det lykkedes torsdag eftermiddag to tricktyve at stjæle en 84-årig kvindes pung og hæve 15.000 kroner på hendes kort.

Den 84-årige var ved 14.30 tiden ved at sætte varer ind i sin bil på p-pladsen ved Hørsholm Midtpunkt da hun blev kontaktet af to mænd. Den ene viste hende et vejkort og fortalte at han søgte efter en togstation. Imens fik den anden mand åbnet bilens bagdør og fingre i kvindens pung og mobiltelefon.

Kvinden opdagede først tyveriet da hun var kommet hjem men ringede straks til sin bank, der dog kunne fortælle at der allerede var hævet 15.000 kroner på hendes konto.

Kvinden mener at de to gerningsmænd må have afluret hendes pinkode til kortet mens hun har handlet i en af forretningerne.

– rl