16. april 2024

15-årig stjal faderens bil

Boeslunde: Kort før midnat lørdag aften, stjal en kun 15-årig dreng nøglerne til sin fars bil.

Det skete efter at der havde været nogle uoverensstemmelser i familien.

Politiet måtte ud og finde drengen og det blev til en længere biljagt omkring Boeslunde.

På et tidspunkt blev hastigheden så høj, at politiet valgte at stoppe biljagten. Efter ca. 30 minutter blev bilen fundet – forladt og aflåst.

– ms