29. marts 2024

Familie kørte galt på Sydmotorvejen

Tappernøje: Kort før kl. 6 i morges kørte en familie galt ved Statoiltanken ved Tappernøje.

Den 65-årige fører, der havde kone og to børn med i bilen kom kørende ad Sydmotorvejen, da han ville køre ind på Statoiltanken ved Tappernøje. På tilkørslen til tanken mistede manden herredømmet over bilen og påkørte et vejskilt og en hæk.

Der skete kun materiel skade ved uheldet, men bilen sad fast og måtte hjælpes fri.

– ms