28. marts 2024

Nyt selskabvil tage konkurrencen op med Vordingborg Taxa

"Foto:
Der er udbrudt Taxa-krig i Vordingborg. Arkivfoto: Rolf Larsen

Vordingborg: Der er udbrudt taxa-krig i Vordingborg. Det fortæller Radio Valde.

Otte taxa-vognmænd fra Vordingborg Taxa, med tilsammen 9 taxaer, har dannet deres egen forening og søgt kommunen om tilladelse til at oprette eget bestillingskontor.

Ifølge formanden og medstifteren af det nye Taxa Sydsjælland, Palle Jakobsen, er begrundelsen for at starte den nye forening at man er utilfreds med ledelsen i Vordingborg Taxa og at man ikke tror på at ledelsen i Vordingborg Taxa kan sænke omkostningerne for vognmændende.

– Vi tror på vi kan gøre det billigere, siger Palle Jakobsen til Radio Valde.

Får de tilladelse, vil der i fremtiden være to større taxaselskaber i Vordingborg Kommune, nemlig det nuværende Vordingborg Taxa og det nye Taxa Sydsjælland.

– rl