19. april 2024

Vordingborg: En 16-årig pige blev ved halvfire-tiden i morges overfaldet af en nøgen mand.

Pigen kom gående ad Algade ud for nummer 73, da den nøgne mand greb fat i hende bagfra og holdt hende for munden.

Manden trak pigen ind i en lille passage, men det lykkedes pigen at vriste sig løs og råbe efter hjælp.

Den nøgne mand beskrives som 18-22 år, 175-180 cm høj. Han var almindelig af bygning og havde lyst pjusket hår.

Politiet vil gerne høre fra folk som kan have set eller hørt noget i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon: 55 35 14 48.

– rl