Stjal nøgler og låste sig ind i offerets bolig

Kvinde fik først frastjålet sine nøgler og bagefter sine smykker

Roskilde: En 74-årig kvinde blev torsdag aften frarøvet sine nøgler til sin bopæl af to unge mænd.

Kvinden var ude på en spadseretur i Hyrdehøj skov, da to unge mænd på knallert kontaktede hende og stjal nøglerne.

Kort efter var der blevet stjålet guldarmbånd og en halskæde fra kvindens bolig på Hyrdehøj i Roskilde.

De to gerningsmænd beskrives som begge værende ca. 16 år, mørklødede, sorthårede, almindelig af bygning. Den ene var iført en grå trøje.

– rl