18. april 2024

Træt værtshusgæst måtte ringe til politiet efter hjælp til at komme ud fra toilettet

Nykøbing Falster: En 32-årig mand blev i nat låst inde på toilettet på værtshuset Kobberkedlen, Solvej i Nykøbing Falster.

Den 32-årige var så træt, at han var faldet i søvn på toilettet. Da han vågnede kl. 3, var dørene til toilettet låst og alle havde forladt værtshuset.

Den uheldige mand havde heldigvis en mobiltelefon med, så han kunne ringe til politiet efter hjælp.

Værtshusets ejer kom og lukkede manden ud.

– rl