17. april 2024
19-årig mand stukket ned i Kokkedal. Foto: Poultry Images.

Blev stukket fire gange med en kniv

Kokkedal: En 19-årig mand anmeldte kl. 00.30 natten til mandag at han var blevet stukket med en kniv i maven. Manden kunne oplyse at han befandt sig på et grønt område på Broengen i Kokkedal.

Der blev sendt både politi og ambulance til området, hvor man fandt den unge mand der blev kørt til Rigshospitalet i Ambulance.

Den ene af politiets patruljer kendte til, at der p.t. var en konflikt mellem den unge mand og en anden person som det dog ikke lykkedes politiet at finde i løbet af natten.

Politiet undersøgte området med hunde, og fandt gerningsstedet ca. 20 meter fra det sted hvor den unge mand var blevet fundet.

Tidligt i morges meddelte Rigshospitalet, at den unge mand var blevet stukket to gange i brystet og fire gange i siden med en kniv.

Den unge mand er uden for livsfare.

– rl




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.