26. april 2024

En ung mand ville blotte sig for to små piger foran deres skole

Askeby: Tirsdag kl. 13.15 blev to 11-årige piger udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand blottede sig for dem.

Pigerne stod ved busstoppestedet ved skolen i Fanefjordgade i Askeby på Møn.

Manden henvendte sig til de to piger og lynede sine bukser ned og spurgte pigerne om, de ville se hans tissemand. Manden fortalte pigerne noget om at den kunne danse.

Skolebussen kom til stoppestedet inden der skete mere. Manden løb hen til sin bil og kørte fra stedet.

Bilen var en Toyota Dyna eller lignende ladbil mærket med et rødt 'K'.

Manden beskrives som 20-21 år gammel, skaldet, men med lysblond hår. Han var iført en blå kortærmet skjorte, grå shorts og solbriller.

– rl