26. april 2024

Antallet af beslaglagte ectasy-piller halveret

Hele landet: Politifolk har i de senere år oftere og oftere fundet kokain i lommerne på folk de har visiteret og i skufferne når de har ransaget folks hjem. Sidste år var ingen undtagelse. Det viser politiets opgørelse over beslaglagt narkotika i 2006.

Sidste år beslaglagde politiet ialt 76,22 kilo kokain, det er ca. 20 kilo eller 26 procent mere end året før eller en stigning på 44 kilo eller 57 procent i forhold til 2004.

Den samlede mængde kokain fordelte sig sidste år på 1.901 beslaglæggelser. I 2005 var antallet 1.617 og året før var det 1.207.

Politiets opgørelse viser også, at der i 2006 blev konfiskeret ca. halvt så mange ecstasy-piller som i 2005, hvor der blev beslaglagt omkring 44.000 piller.

Mængden af hash, som politiet fandt hos misbrugere, er ligeledes faldet fra 1,4 ton i 2005 til godt et ton sidste år.

– rl

Læs også: