19. april 2024
"foto:
Teknik- Og Miljøborgmester Klaus Bondam. Foto: Tine Harden

Forsøg med udendørsservering til klokken 2om natten i Nyhavn

København: Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at tillade restauranter at servere udendørs til kl. 02 i om natten i en forsøgsperiode i dele af Metropolzonen og i Nyhavn.

– Jeg glæder mig over at kunne åbne op for et Nyhavn med mere gang i. Nyhavn har altid haft en stor betydning for bylivet. Det har været et fristed for københavnerne, hvor der er plads til at være sammen med kollegerne, kæresterne og vennerne – Nyhavn er et stort trækplaster for københavnere såvel som for turisterne, siger Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam.

Man har ifølge Specialkonsulent Ove Jensen fra Center for Miljø gode erfaringer fra århus med sen udendørsservering i sommerperioden.

– Det er klart, at beboerne kan være bange for, hvad disse forandringer kan bringe. Men vi har kigget meget på erfaringerne fra århus, hvor man siden 2003 har lavet forsøg med længere åbningstid for udendørs servering omkring indre by og havnen. Forsøget blev en stor succes for området, og selv om restauranterne nu må holde åbent længere tid i sommerperioden, kommer der ikke flere støjklager end tidligere, siger Ove Jensen.

– rl